Muskler, knogler og led

Dine muskler, knogler og led kan styrkes med det rette kosttilskud. Her finder du vores udvalg af de kosttilskud der styrker din bevægelse, krop og led og muskler.

Muskler, knogler og led

Knogler, muskler og led sørger for at kroppen har et samlet bevægelsesapparat som tillader fleksibilitet i bevægelserne. Alle bevægelser, inklusive bevægelser af organerne inde i kroppen og af kroppen selv, udføres af muskler. Musklerne kan udføre dette arbejde da de består af væv, der kan trække sig sammen.

Den viljestyrede muskulatur har et tværstribet mønster. Viljestyrede muskler er dem som er i arme og ben, og er under bevidsthedens kontrol. De vil kunne trække sig sammen, når hjernen giver besked om dette. Ønsker man at bøje albuen, instruere hjernen biceps-musklen i overarmen om at trække sig sammen. Vil man at strække ud i albuen, giver hjernen signal til biceps om at slappe af og triceps-musklen på bagsiden af overarmen bliver instrueret til at trække sig sammen.
Disse signaler fra hjernen overføres via nervesystemet. De ikke-viljestyrede muskler mangler det tværstribede mønster og bliver derfor kaldt glat muskulatur. Hjertet og fordøjelseskanalen er ikke-viljestyrede muskler, da de fungere uden for bevidsthedens kontrol eller opmærksomheden.

Skelettet består af 206 knogler. Hovedsageligt virker dette som et støttesystem for de forskellige dele af kroppen. Nogle af disse knogler beskytter og dækker nogle af kroppen organer som, kraniets hjerne. Brystkassen og rygsøjlen skærmer for hjertet, lunger og til en vis grad beskytter den øvrige del af maven, som leveren, milten, nyrerne og mavesækken.
Knogler er ikke livløse strukturer. Knoglevævet består af levende celler der er i et tæt netværk, som blandet andet består af mineralerne fosfat, hydroxyapatit og kalcium.
Delvist fungerer knoglestilladset som et lager og forsyningsområde for disse mineraler.

Midt i nogle af knoglerne er der en blød kerne, rød knoglemarv, som producere blodceller. Nogle knogler, som i kraniet, er så tæt bundet til hinanden, at der ikke er bevægelser mellem dem.
Led forstår man normalt som hængsellignende strukturer mellem naboknoglerne, som giver tilladelse til bevægelser i forhold til hinanden, som fx knæleddet.
I kroppen er der forskellige typer af led. De enkelte af ryghvirvlerne, kan kun bevæge sig lidt i forhold til nabohvirvlerne. Dog giver dette tilsammen en tilstrækkelig fleksibilitet i rygsøjlen til, at man kan bevæge ryggen ganske meget.

Fingerleddene er hængselsled da de tillader bevægelser i stort set kun et plan, som når man strækker og bøjer fingrene. Skulderled og hofteled består af et rundt ledhoved, kugleled, som bevæger sig i forhold til en ledskål. Dette giver stor bevægelighed i mange retninger. Hvert et led er en kompliceret struktur. På ydersiden er det bundet sammen med d fibrøse bånd, ledbånd eller ligamenter. På indersiden af ledbåndene, er der en kapsel som omgiver leddene, bestående af bindevæv. Indersiden af ledkapslen er tyndt beklædt af en membran, synovia, som producere små mængder vand hele tiden, der smører leddene. Overfladen er dækket med glat brusk, der hvor knogleenderne mødes.