Lactulose

Lactulose "MIP" 650 mg/ml - 200ml

Model/Varenr.: 040262

60,00 DKK

Lactulose "MIP" 650 mg/ml 200ml - opløgsningsmiddel til forstoppelse


Virkning og anvendelse
Lactulose er et afføringsmiddel. Det kan ikke fordøjes i tyndtarmen og videretransporteres derfor uændret til tyktarmen. Dér nedbrydes det af tarmbakterier til syrer, som holder vandet i tyktarmen tilbage. Tarmvoluminet i tyktarmen tager til og udløser indirekte påvirkningen til tømning.
Derudover bruges lactulose i høje doser ved fejl i hjernefunktionen ved eksisterende leversygdom.
Det skal De vide, før De begynder at tage Lactulose "MIP"

Tag ikke Lactulose "MIP"

•    hvis De er allergisk over for lactulose eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægningsseddel punkt 6.).
•    hvis De lider af tarmslyng
•    hvis De lider af galaktoseintolerans

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, eller apotekspersonalet før De tager Lactulose "MIP".
Vær ekstra forsigtig med at tage Lactulose "MIP"
•    hvis De lider af betændelser i mave-tarm-området
•    hvis De lider af forstyrrelser i væske- og saltbalancen (elektrolytbalancen)
Har De allerede i længere tid lidt af forstoppelsesbesvær, bør De før påbegyndelse af en behandling med Lactulose "MIP" lade Dem rådgive og undersøge af Deres læge, da kroniske forstyrrelser eller problemer med afføringen kan være tegn på en mere alvorlig sygdom!

Børn
Da der hos nyfødte og babyer muligvis ikke er påvist en arvelig fruktose-uforligelighed, bør disse først anvende Lactulose "MIP" efter samråd med en læge.

Brug af anden medicin sammen med Lactulose "MIP"

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.
Lactulose "MIP" kan forstærke kaliumtabet som følge af andre lægemidler, der anvendes samtidigt. Dette omfatter bestemte urindrivende midler (diuretika) og binyrebarkhormoner (kortikosteroider) og amphotericin B, der anvendes mod svampe.
Ved kaliummangel er følsomheden over for hjertevirksomme glykosider (f.eks. digitoxin) forhøjet

Brug af Lactulose "MIP" sammen med mad og drikke

Lactulose "MIP" kan indtages ufortyndet eller blandet med vand samt i varme drikke, f.eks. kaffe eller te, eller rørt op i yoghurt, müsli eller grød eller sammen med disse levnedsmidler.

Graviditet og amning

Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin.
De kan tage Lactulose "MIP" under graviditet og amning.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Lactulose "MIP" påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Vigtig information om nogle af øvrige indholdsstoffer i Lactulose "MIP"

Oplysninger til diabetikere og patienter med andre forstyrrelser i udnyttelsen af kulhydrater:
Hvis Deres læge har sagt til Dem, at De har en intolerans over for visse sukkerstoffer, så kontakt Deres læge, inden De indtager dette lægemiddel.
Dette lægemiddel indeholder små mængder fordøjelige kulhydrater f.eks. fruktose (frugtsukker), galaktose og laktose (mælkesukker), som dog kun optages i relativt små mængder fra tarmen i kroppen og derfor næsten ingen næringsværdi har. Vær alligevel opmærksom på, at 1 målebæger Lactulose "MIP" (= 30 ml opløsning) indeholder maks.
7,8 g fordøjelige kulhydrater, hvilket svarer til maks. 0,65 brødenheder (BE).
Derfor er forsigtighed påbudt ved diabetikere, hvis den maksimale dosis indtages i behandlingen af portokaval encefalopati.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Sådan skal De tage Lactulose "MIP"

Tag altid Lactulose "MIP" nøjagtigt efter lægens. Er De i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Dosering

Lactulose "MIP" skal doseres forskelligt afhængigt af indikationen.
 
De her angivne doseringer kan kun bruges til orientering og skal i givet fald ændres for at opnå den ønskede virkning. De angivne mængder kan afmåles med det medfølgende målebæger.

1. Ved forstoppelse:
Voksne og børn over 14 år (14-17 år): Startdosen er på 15-30 ml dagligt, som enten indtages som enkeltdosis (fortrinsvis om morgenen) eller i to separate doser. Hvis tarmfunktionen sætter ind, bør dosen halveres.
Såfremt der efter 3 dage ikke mærkes nogen effekt, kan dosen forhøjes til det dobbelte af startdosen. Såfremt der heller ikke indtræder nogen virkning, skal en læge konsulteres.
 
Børn, dagsdosis:
Under 1 år: 5 ml
1-6 år: 10-15 ml
7-14 år: 15 ml
 
Dosen bør tilpasses individuelt, således at der opnås blød afføring.
2. Ved portokaval encefalopati, dvs. ved nedsættelse af hjernefunktionen i forbindelse med en leversygdom:
Akut portokaval encefalopati (prækoma, koma hepaticum): I starten 50 ml hver 2. time, til der opnås 2 afføringer. Derefter bør doseringen tilpasses således, at der dagligt opnås 2- 3 bløde afføringer.
Kronisk portokaval encefalopati: I starten 30-45 ml 3 til 4 gange dagligt. Derefter bør doseringen tilpasses således, at der dagligt opnås 2-3 bløde afføringer.
 
Tænk også på, at det efter indtagelse af de angivne doser af Lactulose "MIP" er nødvendigt med en rum tid, som ofte er forskellig fra patient til patient, indtil den ønskede virkning viser sig. Således kan afføringsvirkningen ved Lactulose "MIP" allerede indtræde efter 2-10 timer, men der kan også gå 1-2 dage til første afføring, især ved utilstrækkelig dosering.

Indgivelsesvej:

Afmål venligst den for Dem nødvendige dosis Lactulose "MIP". Den afmålte mængde kan indtages ufortyndet eller blandet med vand samt i varme drikke, f.eks. kaffe eller te, eller rørt op i yoghurt, müsli eller grød eller sammen med disse levnedsmidler.
Lactulose "MIP" kan tages uafhængigt af måltiderne. Hvis en enkelt dosis Lactulose “MIP" er tilstrækkelig til behandling af forstoppelse, så anbefales det at tage den om morgenen.
 
Varigheden af behandlingen retter sig efter udviklingen i det pågældende sygdomsbillede.

Hvis De har taget for meget Lactulose "MIP"

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De har taget mere af Lactulose "MIP" end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og De/du føler Dem/dig utilpas).
Er der blevet taget Lactulose "MIP" i for store mængder, kan der opstå kvalme, opkastning, diarré og tab af væske og salte (især af kalium og natrium), som der i givet fald skal kompenseres for med en medicinbehandling.

Hvis De har glemt at tage Lactulose "MIP"

De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt behandlingen i henhold til anbefalingerne.

Hvis De holder op med at tage Lactulose "MIP"

Hvis De afbryder behandlingen med Lactulose “MIP“ eller stopper med at tage det for tidligt, så må De tage i betragtning, at den ønskede virkning ikke vil forekomme, eller at symptomerne forværres igen. De skal derfor tale med Deres læge eller apoteket, hvis De ønsker at afslutte eller afbryde behandlingen.
 
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De/du er i tvivl om.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Se mere om bivirkninger her

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Lactulose "MIP" indeholder:
•    Aktivt stof: Lactulose.
•    Øvrige indholdsstoffer: Citronsyre, kirsebæraroma, renset vand.
Oplysning: Indeholder fruktose, galaktose og laktose.

Udseende og pakningsstørrelser

Lactulose "MIP" er en klar, farveløs eller gullig tyktflydende væske.
 
Pakningsstørrelser: 100 ml, 200 ml, 500 ml, 1000 ml. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her


Indhold:
200 ml
Levering: 1-7 hverdage