Basiron Basiron 50 mg/g - 40 g.

Basiron Basiron 50 mg/g - 40 g.

Model/Varenr.: HK - 077631

89,00 DKK

 Benzoylperoxid mod akne og uren hud


Virkning og anvendelse
Basiron forhindrer vækst af aknebakterien. Basiron fremmer også afskalning af huden og fjerner derved det overskydende hornlag, der lukker talgkirtlerne og porerne i huden.
Du kan bruge Basiron til at behandle bumser (acne vulgaris).

Det skal du vide, før du begynder at bruge Basiron

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Brug ikke Basiron,

•    hvis du er allergisk over for benzoylperoxid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Basiron (angivet i afsnit 6).

Advarsler og forsigtighedsregler Kun til udvortes brug.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Basiron.
 
Hvis du får en mild brændende fornemmelse, rødme og afskalning på det hudområde, du behandler med Basiron, og den brændende fornemmelse ikke holder op efter et par dages pause med behandlingen, kontakt lægen eller apotekspersonalet.
 
Vær opmærksom på:
•    Benzoylperoxid kan forårsage hævelse og blæredannelse på huden. Hold op med at bruge lægemidlet, hvis disse symptomer opstår.
•    Ikke at få Basiron i øjnene, munden, næsebor eller på slimhinder. Får du Basiron i øjnene, skal du skylle øjnene grundigt med rigelige mængder vand.
•    At bruge Basiron med forsigtighed på halsen og på andre følsomme områder.
•    At du ikke bør bruge Basiron på beskadiget hud. Der er risiko for allergi.
•    At du skal undgå solbadning og UV-stråling (også i solarium), mens du bruger Basiron.
•    At præparatet kan blege hår, tøj og andre materialer.

Brug af andre lægemidler sammen med Basiron

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.  
 
Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger:
•    Andre lægemidler, der virker afskallende, irriterende eller udtørrende (f.eks isotretinoin, azelainsyre).
•    Andre lægemidler på huden, der kan ødelægges af Basiron.
•    Lægemidler mod skader i huden (tretinoin). Du kan bruge det ene lægemiddel om morgenen og det anden om aftenen.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed
Basiron påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Basiron indeholder propylenglycol

Dette lægemiddel indeholder 40 mg/g propylenglycol (E1520). Propylenglycol kan give irritation af huden.

Sådan skal du bruge Basiron
Brug altid Basiron nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis er:

Før applicering bør huden være tør og ren. Det anbefales at starte behandlingen med benzoylperoxid 50 mg/g (5 %) gel.
Anvendes 1-2 gange dagligt i et tyndt lag på hudområdet, der ønskes behandlet.
Personer med sart hud: Anvendes 1 gang dagligt før sengetid.
 
Hvis du ikke opnår noget resultat med Basiron 50 mg/g (5 %), kan du starte behandling med Basiron 100 mg/g (10 %).

Hvis du har brugt for meget Basiron

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Basiron, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Du vil ikke opnå et hurtigere eller bedre resultat, hvis du bruger for meget Basiron. I stedet kan de få udtalt irritation af huden.

Hvis du har glemt at bruge Basiron

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
 
Du skal bruge Basiron, så snart du kommer i tanke om det.

Hvis du holder op med at bruge Basiron

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Se mere om bivirkninger her

Opbevaring:
Opbevar Basiron utilgængeligt for børn.  
 
Må ikke opbevares over 25 °C.
 
Brug ikke Basiron efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
 
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Basiron indeholder:
•    Aktivt stof: benzoylperoxid. 1 g gel indeholder 50 mg eller 100 mg benzoylperoxid.
•    Øvrige indholdsstoffer: acrylat copolymer, glycerol, carbomer 940, propylenglycol (E1520), natriumedetat, natriumdioctylsulfo-succinat, kolloid vandfri silica, poloxamer 182, natriumhydroxid og renset vand.
Udseende og pakningsstørrelser
40 g tube.

Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

Indhold: 40 g

Levering: 1-7 hverdage