Instillagel gel - 10 x 11 ml

Instillagel gel - 10 x 11 ml

Model/Varenr.: 553958

225,00 DKK

Lokalbedøvelse gel


Virkning og anvendelse
Instillagel® indeholder et lokalbedøvende og et bakteriehæmmende middel. Lægen kan bruge Instillagel® til bedøvelse ved kikkertundersøgelser og kikkertoperationer.

Lægen kan have givet Dem Instillagel® til anden anvendelse. Følg altid lægens anvisninger.

Instillagel® er beregnet til voksne og børn over 2 år.

Det skal De vide, før De begynder at bruge INSTILLAGEL®

Brug ikke Instillagel®  

•    hvis De er allergisk over for chlorhexidin, lidocain eller lokalbedøvende medicin af samme type som lidocain (f.eks. prilocain og cinchocain) eller et af de øvrige indholdsstoffer i Instillagel® (angivet i afsnit 6).
•    Instillagel® må ikke anvendes til børn under 2 år.

Advarsler og forsigtighedsregler 

Vær opmærksom på følgende:  
•    Hvis lægen har brugt Instillagel® i mund eller svælg. skal De være særlig forsigtig. De bliver følelsesløs, og De kan få maden galt i halsen. De bør derfor ikke spise eller drikke de første 2 timer efter bedøvelsen. Hvis Deres tunge eller gummer er følelsesløse, er der risiko for, at De kommer til at bide Dem selv.
•    Sæbe og større mængder kropsvæske, som fx pus eller blod, hæmmer virkningen af chlorhexidin.
•    De skal undgå, at Instillagel® kommer i øjnene og i øret (ved mellemørebetændelse).

Fortæl det til den person, der skal give Dem Instillagel®, hvis
•    De lider af forstyrrelser i hjerterytmen.
•    De lider af hjertesvigt.
•    De har dårlig lever.
•    De har dårlige nyrer.
•    De har epilepsi eller andre sygdomme i nervesystemet.
•    De lider af porfyri, som er en sjælden stofskiftesygdom.
•    Hvis De skal bruge det på åbne sår, på slimhinder, på forbrændinger eller på områder med betændelse.

Brug af anden medicin sammen med Instillagel®  

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler.

Behandling med Instillagel® kan påvirke eller blive påvirket af behandling med anden medicin:
•    Hvis De får medicin mod rytmeforstyrrelser i hjertet (antiarrytmika f.eks. amiodaron), skal De tale med Deres læge, før De bruger Instillagel®.
•    De skal være forsigtig med at bruge Instillagel® samtidig med andre, lignende lokal bedøvende stoffer.

Graviditet, amning og frugtbarhed  

Spørg Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De bruger dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed  
Instillagel® påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Instillagel® indeholder methylparahydroxybenzoat, propylparahydroxybenzoat og propylenglycol  
Instillagel® indeholder konserveringsmidlerne methylparahydroxybenzoat (E 218) og propylparahydroxybenzoat (E 216). Disse stoffer kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen). Instillagel® indeholder propylenglycol, som kan irritere huden.

Sådan skal De bruge INSTILLAGEL®
Smør Instillagel® direkte på hud eller slimhinder.

Børn
De bør ikke bruge Instillagel® til børn under 15 år uden lægens anvisning.
Kroppens optagelse af lidocain kan være forhøjet hos børn, og der skal derfor udvises forsigtighed.
Den maksimale dosis hos børn bør generelt ikke overstige 2,9mg lidocainhydrochlorid pr. kg kropsvægt. Det svarer til 1,5ml Instillagel® pr. 10kg. kropsvægt.

Kvinder
Ved kateterisation: Smør Instillagel® på kateteret eller inddryp det i urinrøret.

Mænd
Før spidsens studs ind i urinrøret og fasthold den med penishovedet. lnddryp gelen langsomt. De kan indføre kateter/endoskop efter 3-5 minutter.  

Hvis De har brugt for meget Instillagel®  

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De har brugt så meget Instillagel®, at De føler Dem utilpas.

Symptomer ved overdosering: Følelsesløshed ved læberne og rundt om munden, forvirring, svimmelhed og i enkelte tilfælde synsforstyrrelser.

Far at undgå alvorlige bivirkninger bør De tage disse tidlige tegn på overdosering alvorligt og stoppe med at bruge Instillagel®.

Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Se mere m bivirkninger her

Opbevaring
Opbevar Instillagel®utilgængeligt for børn.
 
Brug ikke Instillagel®efter den udløbsdato, der står på pakningen.
 
Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Instillagel® 20mg/g + 0,5mg/g, gel indeholder:  
•    Aktive stoffer: Lidocainhydrochlorid + chlorhexidingluconat.
•    Øvrigeindholdsstoffer: Methylparahydroxybenzoat (E 218), propylparahydroxybenzoat (E 216), hydroxyethylcellulose, propylenglycol, natriumhydroxid og renset vand.

Instillagel® udseende og pakningsstørrelser

Udseende
Instillagel® leveres som gel i en engangssprøjte med studs, der er tilpasset urinrøret.

Pakningsstørrelser
10 x 11 ml

Læs altid indlægssedlen af håndkøbsmedicin inden brug
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

Indhold: 10x11 ml
Levering: 1-7 hverdage