Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af nogle dage.
Det skal du vide, før du begynder at tage Desloratadin STADA
Tag ikke Desloratadin STADA
• hvis du er allergisk over for desloratadin, loratadin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Desloratadin STADA (se indlægningsseddel angivet i punkt 6.)
• Desloratadin STADA er beregnet til voksne og unge (i alderen 12 år og ældre).
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apoteket, før du tager Desloratadin STADA
• hvis du har dårlig nyrefunktion.
• hvis du har en medicinsk eller familiær historie af krampeanfald
Anvendelse til børn og unge
Giv ikke dette lægemiddel til børn under 12 år.
Brug af anden medicin sammen med Desloratadin STADA
Der er ingen kendte interaktioner mellem Desloratadin STADA og andre lægemidler.
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Brug af Desloratadin STADA sammen med mad, drikke og alkohol
Desloratadin STADA kan tages til maden eller mellem måltider.
Du skal udvise forsigtighed, hvis du tager Desloratadin STADA sammen med alkohol.
Graviditet og amning og frugtbarhed
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager Desloratadin STADA.
Hvis du er gravid, eller du ammer et spædbarn, anbefales det ikke at anvende Desloratadin STADA.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Ved den anbefalede dosering forventes dette lægemiddel ikke at have effekt på din evne til at køre eller anvende maskiner.Selvom de fleste mennesker ikke oplever døsighed, frarådes det at beskæftige sig med aktiviteter, der kræver mental årvågenhed, for eksempel køre bil og betjene maskiner, indtil din reaktion på dette lægemiddel er fastlagt.
Desloratadin STADA tabletter indeholder isomalt (E953)
Desloratadin STADA tabletter indeholder isomalt (E953). Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Sådan skal du tage Desloratadin STADA
Tag altid Desloratadin STADA nøjagtig efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Voksne og unge (12 år gamle og ældre):
Den anbefalede dosis er én tablet én gang daglig med vand, med eller uden samtidig fødeindtagelse.
Sådan tages tabletten
Denne medicin tages gennem munden.
Tabletten synkes hel.
Varighed af behandlingen
Med hensyn til varigheden af behandlingen, vil din læge bestemme hvilken type allergisk snue, du lider af, og vil fastsætte, hvor længe du skal tage Desloratadin STADA.
Hvis din allergiske snue er forbigående (tilstedeværelse af symptomer i mindre end 4 dage per uge eller i mindre end 4 uger), vil din læge anbefale dig en behandlingsplan, som vil afhænge af vurderingen af din sygdomshistorie.
Hvis din allergiske snue er vedvarende (tilstedeværelse af symptomer i 4 dage eller mere per uge og i mere end 4 uger), vil din læge måske anbefale dig en længerevarende behandling.
For nældefeber kan varigheden af behandling variere fra patient til patient, og du skal derfor følge din læges instruktioner.
Hvis du har taget for mange Desloratadin STADA tabletter
Hvis du har taget for mange Desloratadin STADA tabletter
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Desloratadin STADA, end der står i denne indlægsseddel, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Tag udelukkende Desloratadin STADA således, som det anbefales på pakningen. Ved fejlagtig overdosis forventes ingen alvorlige problemer.
Hvis du har glemt at tage Desloratadin STADA
Hvis du glemmer at tage din medicin til tiden, så tag den snarest muligt og vend så tilbage til din sædvanlige medicineringsplan. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Desloratadin STADA
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget du er i tvivl om.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Under markedsføring af Desloratadin STADA er tilfælde af alvorlige allergiske reaktioner (vejrtrækningsbesvær, hiven efter vejret, kløe, kløende udslæt og hævelse) blevet rapporteret meget sjældent. Stop med at tage medicinen og søg straks akut lægehjælp, hvis du får nogle af disse alvorlige bivirkninger.
Se mere om bivirkninger her
Opbevaring
Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares over 30 ºC.
Skal opbevares i original pakning for at beskytte mod fugt.
Brug ikke Desloratadin STADA efter den udløbsdato, der står på pakningen og blister efter Exp.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her
Indhold: 10 stk.
Levering: 1-7 hverdage
