Virkning og anvendelse
Telfast indeholder fexofenadin, der er et ikke-sløvende antihistamin
Telfast 180 mg anvendes hos voksne og børn over 12 år, for at lindre symptomer som kløe, hævelser og udslæt, der optræder ved vedvarende allergiske hudreaktioner.
Det skal du vide, før du begynder at tage Telfast
Tag ikke Telfast
• hvis du er allergisk (overfølsom) over for fexofenadin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Telfast (se indlægsseddel punkt 6).
Advarsler og forsigtighedsregler
Tal med din læge eller apotekspersonalet før du tager Telfast hvis:
• du har nedsat nyre- eller leverfunktion.
• du har eller har haft hjerteproblemer, da denne medicin kan føre til øget puls, eller uregelmæssig hjerterytme.
• du er ældre.
Hvis noget af ovenstående gælder for dig, skal du fortælle det til din læge, inden du anvender Telfast.
Brug af anden medicin sammen med Telfast
Fortæl altid lægen eller på apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Hvis du tager medicin mod for meget mavesyre, der indeholder aluminium- eller magnesium, samtidigt med Telfast, kan det reducere den absorberede mængde af medicin.
Disse to typer medicin skal derfor tages med mindst to timers mellemrum.
Graviditet og amning
Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du anvender nogen form for medicin. Tag ikke Telfast uden lægens anvisning, hvis du er gravid.
Du må ikke amme dit barn, hvis du tager Telfast.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Telfast påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Du skal dog være opmærksom på, om du bliver svimmel eller meget træt af medicinen, inden du kører bil eller betjener maskiner.
Sådan skal du tage Telfast
Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Voksne og børn over 12 år
Den anbefalede dosis er 1 tablet (180 mg) daglig.
Tag din tablet med et glas vand inden et måltid.
Dette lægemiddel begynder at lindre dine symptomer inden for 1 time og varer i 24 timer.
Hvis du har taget for mange Telfast
Kontakt straks lægen eller skadestuen, hvis du har taget for mange tabletter.
Symptomer på overdosering hos voksne er svimmelhed, døsighed, træthed og mundtørhed.
Hvis du har glemt at tage Telfast
Tag aldrig dobbelt dosis, hvis du har glemt en dosis.
Fortsæt blot med den sædvanlige dosis, som foreskrevet af din læge.
Hvis du holder op med at tage Telfast
Fortæl det til lægen, hvis du ønsker at holde op med at tage Telfast før du er færdig med dit behandlingsforløb.
Hvis du holder op med at tage Telfast tidligere end planlagt, kan dine symptomer vende tilbage.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Se mere om bivirkninger her
Opbevaring
Opbevares utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Denne medicin har ingen særlige opbevaringsbetingelser.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Telfast 180 mg indeholder:
• Aktivt stof: fexofenadinhydrochlorid. Hver tablet indeholder 180 mg fexofenadinhydrochlorid.
• Øvrige indholdsstoffer:
o Tabletkerne: Mikrokrystallinsk cellulose, prægelatineret majsstivelse, croscarmellose-natrium, magnesiumstearat.
o Filmovertræk: Methylhydroxypropylcellulose, povidon, titandioxid (E 171) vandfri silica kolloid, macrogol 400 og jernoxid (E 172).
Telfast 180 mg udseende og pakningstørrelser
Telfast 180 mg filmovertrukne tabletter er ferskenfarvede, kapselformede tabletter præget med ”018” på den ene side, og ”e” på den anden..
Telfast præsenteres i blisterpakninger. Hver tablet ligger i en blister.
Tabletterne findes i pakninger med 2 (prøvepakning), 10, 15, 20, 30, 50, 100 og 200 (10 x 20) tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.