Virkning og anvendelse
Glucofarm Once anvendes til voksne til symptomlindring ved let til moderat slidgigt i knæet.
Glucofarm Once er ikke til behandling af akutte smertefulde symptomer.
Lindring af symptomer (især smertelindring) kan først forventes at indtræffe efter adskillige ugers behandling og i nogle tilfælde efter endnu længere tid.
Kontakt lægen hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 2-3 måneder.
Hvis der ikke ses symptomlindring efter 2-3 måneder, bør fortsat behandling med glucosamin genovervejes. Hvis din læge har sagt at du skal tage Glucofarm Once for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.
Det skal du vide, før du begynder at tage Glucofarm Once
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke Glucofarm Once:
• hvis du er allergisk over for glucosamin, sulfater eller et af de øvrige indholdsstoffer i Glucofarm Once (Se indlægsseddel punkt 6).
• hvis du er allergisk over for skaldyr, da det aktive indholdsstof er udvundet fra skaldyr.
• hvis du er allergisk over for soja eller jordnødder.
Advarsler og forsigtighedsregler
Du bør kontakte lægen for at udelukke, at du har andre ledsygdomme end slidgigt, som kræver en anden behandling.
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Glucofarm Once, hvis du:
• er i risikogruppen for at få en hjertekarsygdom, da det kan ske, at dit kolesterolindhold i blodet bliver forhøjet under behandling med glucosamin.
• har diabetes, da blodsukkerværdierne og insulinbehovet kan ændre sig.
• har astma, da der kan ske en forværring af astmasymptomerne i starten af behandlingen med glucosamin.
• er i behandling med anden medicin.
Børn og unge
Glucofarm Once bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, da der ikke er dokumentation for sikkerhed og virkning.
Brug af anden medicin sammen med Glucofarm Once
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Tal med lægen inden du tager ”Glucofarm Once”, hvis du tager:
• blodfortyndende medicin (warfarin)
• antibiotika (tetracyklin)
• hvis du har diabetes og er i behandling med stoffer, der sænker blodsukkeret i blodet. Tæt monitorering af blodsukkeret anbefales.
Da der er begrænset viden om glucosamins påvirkning af anden medicin og anden medicins påvirkning af glucosamin, skal man være forsigtig med at tage Glucofarm Once sammen med anden medicin.
Brug af Glucofarm Once sammen med mad og drikke
Glucofarm Once kan tages sammen med mad og drikke, men det er ikke nødvendigt.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Det er uvist, om Glucofarm Once påvirker arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. Du skal derfor være opmærksom på, hvordan medicinen påvirker dig. Hvis du bliver svimmel eller træt, bør bilkørsel og betjening af maskiner undgås.
Glucofarm Once indeholder natrium, lactose og lecithinsoja
Dette lægemiddel indeholder 151,8 mg natrium (hoved komponent af madlavnings-/bordsalt) pr. tablet. Dette svarer til 8 % af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en voksen.
Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Glucofarm Once indeholder lecithinsoja (E322) fra sojaolie. Du må ikke tage Glucofarm Once, hvis du er overfølsom over for jordnødder eller soja.
Sådan skal du tage Glucofarm Once
Tag altid lægemidlet nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.
Du skal tage tabletterne med et glas vand.
Tabletterne skal synkes hele.
Den anbefalede dosis er:
Voksne og ældre
1 tablet dagligt.
Lindring af symptomer (især smertelindring) mærker du måske først efter flere ugers behandling.
I nogle tilfælde varer det endnu længere. Hvis du ikke oplever smertelindring efter 2-3 måneder, skal du tale med din læge eller apotekspersonalet om fortsat behandling med Glucofarm Once.
Glucofarm Once er ikke til behandling af akutte smertefulde symptomer.
Nedsat nyre- og leverfunktion
Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.
Brug til børn og unge
Glucofarm Once bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år (se pkt. 2).
Hvis du har taget for mange Glucofarm Once
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Glucofarm Once, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
Tag pakningen med. Symptomer på overdosering kan være hovedpine, svimmelhed, desorientering, smerter i leddene, kvalme, opkastning, diarré eller forstoppelse.
Hvis du har glemt at tage Glucofarm Once
Hvis du har glemt at tage en tablet, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det og fortsætte behandlingen som før. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.
Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Se mere om bivirkninger her
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Opbevares i den originale beholder, for at beskytte mod fugt.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Efter anbrud bør lægemidlet anvendes inden for 6 måneder.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Glucofarm Once indeholder:
• Aktivt stof: Glucosamin 1178 mg i form af glucosaminsulfatnatriumchlorid.
• Øvrige indholdsstoffer:
Tablet: Mikrokrystallinsk cellulose 101, mikrokrystallinsk cellulose 102, lactosemonohydrat, prægelatineret majsstivelse, crospovidon, stearinsyre, poly(vinyl)alkohol.
Overtræk: Titandioxid (E 171), talkum (E553b), lecithinsoja (E322), macrogol 3350.
Udseende og pakningstørrelser
Udseende
Råhvide, aflange, filmovertrukne tabletter med delekærv, 9,5 x 21 mm. Formålet med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.
Pakningsstørrelser
Tabletbeholder: 90, 2x90 og 4x90 tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Læs altid indlægssedlen af håndkøbsmedicin inden brug
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her
Indhold: 90 tabletter
Levering: 1-7 hverdage
