Virkning og anvendelse
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 7 dage. Lamisil creme er et svampemiddel til behandling af hudinfektioner, som skyldes svamp. Lamisil creme virker fungicidt, dvs. at det dræber svampe.
Det skal du vide, før du begynder at bruge Lamisil creme
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Brug ikke Lamisil creme:
• hvis du er allergisk over for terbinafinhydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægningsseddel afsnit 6).
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Lamisil creme.
• Lamisil creme er kun til udvortes brug.
• Spædbørn må ikke komme i kontakt med behandlet hud, herunder brystet.
• Lamisil creme kan virke irriterende for øjnene. Skyl grundigt med vand hvis du ved et uheld får det i øjnene. Kontakt lægen hvis du oplever ubehag.
• Opbevares utilgængeligt for børn.
• Må ikke anvendes i munden eller indtages. Lamisil creme må ikke bruges til behandling af svampeinfektioner i hårbund, skæg samt negle uden forudgående aftale med din læge
• Ved brug af Lamisil creme i ansigtet undgå da at påføre cremen i området omkring øjnene.
Børn og unge
Anbefales ikke til børn under 12 år, da der ikke er tilstrækkelig erfaring hermed.
Brug af anden medicin sammen med Lamisil creme
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.
Du kan bruge Lamisil creme sammen med anden medicin.
Graviditet, amning og frugtbarhed
Hvis du er gravid, eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Lamisil creme påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Lamisil creme indeholder benzylalkohol, hvor advarsel er påkrævet
Dette lægemiddel indeholder 10 mg/g benzylalkohol.
Benzylalkohol som kan kan medfore allergiske reaktioner og mild lokal irritation.
Lamisil creme indeholder cetylalkohol, hvor advarsel er påkrævet
Cetylalkohol kan give lokalt hududslat (f.eks. kontakteksem).
Lamisil creme indeholder stearylalkohol, hvor advarsel er påkrævet
Stearylalkohol kan give lokalt hududslat (f.eks. kontakteksem).
Sådan skal du bruge Lamisil creme
Brug altid Lamisil creme nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Til anvendelse på huden.
Rens og tør de områder hvor du har svamp og vask dine hænder.
Skru hætten af, og hvis du ibrugtager tuben for første gang, skal du bruge punktet i hætten til at gennembore toppen af tuben, derefter forsigtigt klemme på tuben. Påfør cremen i et tyndt lag. Vær opmærksom på, at hele området med svamp er dækket. Vask dine hænder efter påføring af cremen for at undgå at sprede infektionen til andre steder på kroppen.
Den anbefalede dosis er:
Voksne og børn over 12 år:
Behandlingstiden for fodsvamp, ringorm og kutan candidiasis (hudinfektion forårsaget af candidasvamp) er 1 gang dagligt i 1 uge, mens den for pityriasis versicolor (brunliggrønne skællende pletter) er 1-2 gange dagligt i 2 uger.
Symptomerne vil ofte forsvinde i løbet af få dage, men det er vigtigt at overholde hele behandlingstiden for at undgå at svampeinfektionen kommer igen. Hvis du ikke kan se, at din hud er i bedring inden for 2uger efter første behandling, skal du kontakte apotekspersonalet eller din læge. Vær opmærksom på, at der kan gå et par uger, inden huden igen ser helt normal ud.
Brug til børn
Du må kun bruge Lamisil creme til børn under 12 år efter aftale med en læge.
Hvis du har brugt for meget Lamisil creme
Kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet, hvis du har brugt mere Lamisil creme, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
Hvis du har glemt at bruge Lamisil creme
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Nogle kan være allergiske overfor Lamisil creme, hvilket kan forårsage udslæt, blæreudslæt eller nældefeber. Dette er rapporteret med ukendt frekvens (kan ikke estimeres ud fra tilgængeligt data). Hvis du oplever nogle af disse symptomer, bør behandlingen stoppes og du bør kontakte din læge eller apotekspersonalet omgående.
Se mere om bivirkninger her
Opbevaring
• Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
• Brug ikke Lamisil creme efter den udløbsdato, der er angivet på pakningen efter Exp.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her
Indhold: 15g.
Levering: 1-7 hverdage
