Julegaver byttes frem til d. 10/1-25 - Sidste chance for bestilling af julegaver med levering inden juleaften er d. 20/12 kl. 13.00.


Finail 5 % - 3 ml

Finail 5 % - 3 ml

Model/Varenr.: 187266

260,00 DKK

Amorolfin mod neglesvamp


Virkning og anvendelse
Finail indeholder amorolfin, som er et svampemiddel, der bekæmper et bredt spektrum af svampe, der kan forårsage negleinfektioner. Finail anvendes til behandling af svampeinfektioner, som har angrebet den ydre del af neglen. Spørg lægen, hvis du ikke er sikker på, om din infektion kan behandles med Finail.  
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Finail
Brug ikke Finail
•    hvis du er allergisk over for amorolfin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Finail (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger Finail.
•    Hvis du arbejder med opløsningsmidler såsom fortynder, terpentin og lignende, skal du bruge handsker, der beskytter lakken på dine fingernegle.
•    Kosmetisk neglelak eller kunstige negle bør ikke anvendes under behandling med Finail.
•    Neglefile som er anvendt til angrebne negle må ikke anvendes til raske negle.
•    Børn skal ikke behandles med Finail, da erfaring savnes.
•    Undgå kontakt med øjne, ører og slimhinder.

Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Du kan bruge Finail samtidigt med anden medicin.
 
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Der er begrænset erfaring ved anvendelse under graviditet og amning.
Du skal derfor rådføre dig med lægen ved anvendelse af Finail under graviditet og amning.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Finail påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Sådan skal du bruge Finail
Brug altid Finail nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.
 
Finail er beregnet til udvortes brug.
 
Dosering
Påfør Finail på de angrebne negle 1 gang om ugen.
 
Du må kun bruge Finail på neglene. Det kan tage lang tid at behandle neglesvamp. Du skal bruge lakken hver uge i flere måneder. Fortsæt behandlingen til de syge negle er helt udvoksede og helbredte (normalt udseende af neglen). Dette tager normalt op til 6 måneder for fingernegle og 9-12 måneder for tånegle.
 
Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Se indlægsseddel for brugsanvisning

Hvis du har brugt for meget Finail

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Finail, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du af den grund føler dig utilpas. Tag pakningen med.
 
Hvis du har glemt at bruge Finail
Hvis du glemmer at påføre lakken på den fastlagte ugedag, skal du blot påføre den straks du kommer i tanke om det, og derefter fortsætter du som før. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
 
Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 
Bivirkninger ses sjældent for dette lægemiddel. Negleforandringer (f.eks. misfarvning af negle, skadede negle og skøre negle) kan forekomme. Dette kan også skyldes selve svampeangrebet.
Se mere om bivirkninger her

Opbevaring
Opbevares utilgængeligt for børn.
Brug ikke Finail efter den udløbsdato (EXP), der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaring.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Finail indeholder:
•    Aktivt stof: amorolfin 5 % (50 mg/ml) som amorolfin-hydrochlorid.
•    Øvrige indholdsstoffer er: ammoniummethacrylat copolymer (type A), butylacetat, ethylacetat, vandfri ethanol og triacetin.

Udseende og pakningstørrelser

Finail er en gennemsigtig lak.
Glasflaske af 2,5 ml eller 5 ml med PE-hætte tætnet med PET/PE/PTFE.

Pakningsstørrelser  
Glasflaske med 5 ml  
Glasflaske med 3 ml  
Glasflaske med 2,5 ml
Æskerne indeholder også 30 neglefile, 10 plastspartler og 30 renseservietter.  
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin

Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

Indhold: 3 ml.

Levering: 1-7 hverdage